Som en del af jer ved, så invaderede godsejeren* og hans skønne baronesse* Skotland, billedligt talt på taget af en Land Rover i slutningen af maj 2022, og vi lovede jer at komme med en rapport. Den indeholder noget om tweed, det engelske kongehus, jagt, fiskeri, whisky og meget mere. (*falske, naturligvis….)

Er du klar? Så kommer rapporten her, i komprimeret form, da vi ikke skal trætte jer unødigt.

Vi startede med at se og gense skønne Edinburgh, som med sin Old Town og New Town byder på charmerende butikker, dramatisk historie og overraskende lækre retter med den skotske nationalret, haggis. Vi kan anbefale, at køre rundt i byen med turistdobbeltdækkerbusserne, som guider dig igennem byens historie og giver dig en god fornemmelse på relativt kort tid. Man kan stå af og på undervejs, så det er praktisk nok også et transportmiddel.

Vi mødte på Royal Mile i Old Town en sergent i fuld skotsk uniform, med bjørneskindshue, kilt og sækkepibe. Udover at sækkepibemusik giver en ganske særlig stemning, så var det rigtig sjovt, at han faktisk lignede godsejeren, endda så meget, at der var venner i Danmark, som troede, at den talentfulde godsejer faktisk havde lært at spille sækkepibe overnight :-)

Vi lykkedes også med, at få ”sneget” os ind hos Stewart Christie & Co, Skotlands ældste skrædderi, som jo selvklart er eksperter i tweed til mænd og kvinder. Man kan normalt kun komme ind i butikken med forudgående aftale, men godsejerens charme og baronessens skønhed fik os indenfor. Virksomheden har eksisteret siden engang i 1700-tallet og har ligget på 3 lokationer. ”Vi har boet her i cirka 150 år, det forrige sted i cirka 150 år, og det første sted i cirka 100 år” som den nuværende ejer stolt formulerede det. De har en såkaldt royal warrant, da de var leverandør til King George V, og fortsat leverer til The Royal Guards. Den nuværende medejer, Vixy Rae, har endda skrevet 2 bøger om tweed, hvor den ene kan beskues i vores showroom. Fed oplevelse!

Således beriget kørte vi med Scotrail toget op igennem højlandet til Inverness, hvor vores køretøj for turen stod klar til os. Det var en smuk togtur, og en rigtig god opvarmning til hvad der var os i vente.

Vi fik udleveret vores køretøj, en grøn Land Rover Defender 90”, som var særligt udstyret med et telt på taget, en kæmpe markise og alt hvad vi behøvede til at klare turen, inklusive tørt brænde. Bilen fik sidenhen navnet Queen Mary, da den vuggede afsted med os, og senere også tilnavnet ”My Precious”, som nogen nok vil huske fra Harry Potter filmene. Vi ville nemlig ikke gå af med den, da turen var slut.

Vi skyndte os afsted, så vi kunne nå næste destination inden lukketid, butikken Cambells of Beauly, som vi har drømt om at besøge i flere år. Denne butik har ”kun” eksisteret siden 1858, men har opnået en position som den førende leverandør af skræddersyede tweeds til højlandets godser og deres ansatte. Og de er kongelige hofleverandører til dronning Elisabeth og senest kronprins Charles, The Prince of Wales. Skrædderiet skulle senere på turen vise sig, at være særdeles kendte iblandt de kongelige og deres stab, da vi den efterfølgende uge fiskede og gik på jagt på Balmoral. Den nuværende ejer af Cambells of Beauly kom stormende ud af butikken, da vi var på vej videre. Han havde set vores visitkort, og til vores store stolthed vidste han godt, hvem vi var, og måtte lige hilse på os. Vi blev enige om, at vi burde undersøge et samarbejde. Lad os se, hvad det kan bringe med sig…

Så gik turen til Isle of Skye, og vi havde vores første overnatning i Queen Mary. Vi parkerede i læ af en bakketop, med udsigt til bjerglandskabet og med følgeskab af får, med særdeles nuttede små lam. Teltet på taget kunne nemt slås op, og markisen blev foldet ud. Der var 2 stole, et bord og alt campinggrej, inklusive 2 gasblus. Så vi fik dejlig aftensmad, efterfulgt af en Singleton whisky fra Glen Ord destilleriet, som vi havde passeret tidligere på aftenen. Kan du forestille dig, hvor godt vi sov?

Næste dag kørte vi rundt på øen, og så blandt andet The Quirang, et flot bjergmassiv med mega-flotte udsigter, hvor vi vandrede op til at forblæst pas. Godsejeren har drømt om at besøge dette sted, efter at have set utallige flotte fotos på Instagram. Det levede til fulde op til sit ry, og vi så sågar et skotsk par blive viet på en klippeafsats.

Nå, nu vi spoler hurtigt videre, forbi besøgene på Dunvegan Castle, Talisker destilleriet, Eilean Donan Castle, bålet ved floden, Glengarry Castle, Dalwhinnie destilleriet og House of Bruar, (ja, vi er om os, når vi går i gang) og direkte til højdepunktet på vores tur:

3 dejlige dage ved bredden af River Dee på Balmoral Estate.

Vi havde på forhånd arrangeret, at vi skulle fiske laks i 2 dage, og vi fik lov at tage ophold med vores Land Rover camper lige ved siden af dronning Elizabeths egen fiskehytte på godsets private område. På første fiskedags morgen kom vores ghillie, Peter Fraser, en superflink og dannet mand. Ordet ”ghillie” kan vel bedst oversættes som fiskebutler, altså en person som kender fiskevandet ud og ind, og vil bistå herskabet (os, tihi) med råd og vejledning, transport mellem fiskestederne og sågar med, at bære vores fiskestænger.

Alle ghillies på Balmoral kommer selvfølgelig på arbejde i Balmorals estate tweed, dvs. på dette tidspunkt på året, knæbukser og sixpence i godsets helt egen tweedmønster fra netop Campbells of Beauly, som vi havde besøgt tidligere. Hertil skjorte, slips og fleece vest. Heldigvis var godsejeren forberedt på dette, så han havde også skjorte og slips på, samt Stenton fleece vest og Culloden regnjakke, til at supplere sine waders. Baronessen havde fundet et par seje skridtstøvler fra Aigle, en quiltet vest fra Dubarry, rullekravesweater fra Really Wild, samt en flot gammel tweedhat. Fint skal det være, og fint var det. Vi fiskede med 2-hånds laksefluestænger efter alle kunstens regler, men på trods af ghilliens ros angående vores kaste-og fisketeknik fangede vi ikke noget, bortset fra en lille ørred.

MEN på andendagen tikkede der en besked ind fra godskontoret, at hvis vi stod klar ved slottets hovedindgang kl. 19 samme aften, så kunne vi komme på bukkejagt! ”Jo, tak” skrev godsejeren på engelsk og gik fuldstændig i selvsving. Tanken om, at skulle på jagt på Balmorals kæmpe 25.000 hektar private højland, var lige ved at tage pippet fra ham.

Nuvel, samme aften stod vi klar ved porten, som havde kongehusets monogram og elektrisk åbning. En såkaldt stalker (jagtbutler) som hed Chris kom og samlede os op, og vi lavede lidt forberedende øvelser med tørskydning på plænen ved slottet. Stalkeren havde også Balmoral’s estate tweed og slips på, så det var heldigt, at godsejeren også her havde SIT slips på. Efter en fantastisk aften oppe i baglandet, med hundredvis af kronhjorte, en gruppe black grouse fugle og enkelte rådyr bukke hist og her, så lykkedes det godsejeren at nedlægge en fin buk på en eng, i de sidste minutter inden det blev for mørkt. Man skal nok være jæger OG royalist for til fulde at forstå, hvor fantastisk en oplevelse dette var for os.

Vi fik lejlighed til at se Balmoral Castle og parken, samt et par af kongefamiliens specielle køretøjer. En særlig bil var den specialbyggede Land Rover Defender, som var indrettet som minibus, så familien og deres gæster kunne transporteres op i højlandet.

Således beriget fortsatte vi touren, og besøgte undervejs vores leverandør Hoggs of Fife, som startede i 1888 og fortsat er i familiens eje. De startede med fodtøj, og har udviklet sig til at være producent af kvalitets tøj og fodtøj til rimelige priser til jægere og landmænd i Storbritannien. Vi fik hilst på en masse af deres folk, og fik et bedre indblik i deres tankesæt og fremtidens muligheder…

Så gik vejen forbi Stirling Castle, Kilchurn Castle, malstrømmen ved Connel Bridge og havnebyen Oban (og dets destilleri), for at tage et større stop ved Glencoe. For de af jer som ikke ved hvad Glencoe er, kan vi oplyse, at det er et aldeles fantastisk naturområde, med en stor og lang dal, hvorfra man kan vandre op i 3 mindre dale i højderne, kaldet Three Sisters. Vi snuppede en lidt strabadserende tur op i en af dalene, hvor vi passerede vandløb og stejle skråninger. Belønningen kom så sandelig, da vi endelig kom op i en gudesmuk dal, med den flotteste udsigt. PS: Kom i god tid, da det er småt med parkeringspladser i dalen.

Efter denne smukke oplevelse kørte vi nordpå, forbi Fort William og Ben Nevis (Skotlands højeste bjerg), passerede området ved Glenfeshie, som vistnok er Bestseller-ejeren Anders Holck Poulsens hoveddomæne derovre, og tog et stort sving af den smukke, smukke Old Military Road ned og tilbage til Balmoral for at hente godsejerens bukketrofæ.

Rejsen var ved at være slut, og vi overnattede sidste nat på et strandhotel i Nairn, tæt på Inverness, hvor vi skulle aflevere bilen. Hotellet havde selvbetjeningsbar i den skønneste stue med lædermøbler, pejs og udsigt til vandet. Her fik godsejeren smagt på noget af den whisky, som han mente at være gået glip af undervejs. En perfekt afslutning på rigtig gode dage i Skotland.

”My precious” mumlede godsejeren med bævende stemme, da han sidste dag afleverede nøglerne til Defenderen, efter en fantastisk rejse, med oplevelse udover det sædvanlige.

Tak fordi du læste med. Vi håber du er blevet underholdt og måske inspireret. Sig endelig til, hvis du har spørgsmål til vores tur.

Nedenfor kommer lidt flere billeder fra turen.