”Ja, så kan du få lidt fred og ro, og jeg kan få en på opleveren” svarede den kække godsejer, som havde set nok glasmosaikker for denne gang.

Godsejeren havde (som altid) en stor trang til at komme ud og se vildsvin, kronhjorte og hvad der ellers måtte dukke op, på rejser i fremmede lande. I nærheden af klosteret lå Chambord, et imponerende slot, hvis byggeri blev igangsat af kong Francois den 1. i år 1519. Kongen nåede ikke at få glæde af slottet, idet det først blev færdiggjort af den navnkundige solkonge Louis den 14. over 100 år senere. Slottet var tænkt som jagtslot, og blev kun brugt et par uger om året. Dets ca. 5000 hektar store ”nærområde” var skovklædt, og myldrede med vildt, og der blev udgravet søer til ænder og hele molevitten blev lukket inde af en 32 km lang mur. Se det kan man kalde en legeplads for voksne!

Nuvel, planen var lagt, og digital rekognoscering var foretaget, og nu ringede vækkeuret som planlagt kl. 4.30, ukristeligt tidligt og før fanden fik sko på. Godsejeren sprang ud af sengen, og begav sig til Chambords skove, nærmere bestemt til et udkigstårn, som den nuværende ejer, den franske stat, havde opført ved en skov-eng.

Tårnet var smart placeret, med tæt bevoksning mellem tårnet og engen, så man kunne gå op og sætte sig, uden at forstyrre dyrene. Det var morgengry, og snart kunne han se konturerne af et par unge kronhjorte, som trådte ud på engen og begyndte at græsse. I løbet af den kommende time, kom flere kronhinder og kalv frem, og kalvene legede tagfat, medens fuglene kvidrede. På et tidspunkt så godsejeren skyggen af noget, som hoppede i græsset, uden at kunne se, hvad det var. Kort efter skete det igen, og nu kunne han se, at det var en fyrremår, som var på jagt, og sandsynligvis sprang på mus.

Der kom imidlertid ingen vildsvin, og fortvivlelsen drev godsejeren til at prøve, at køre rundt i området, i håb om at få et glimt. Men kun ganske få hundrede meter væk var der endnu et udsigtstårn, og da han trådte op i det, så var der bingo. Nede på skovengen gik 2 vildsvin, som ikke havde nogen anelse om, at de nu blev iagttaget. De guflede og rodede i jorden, og det var et skønt syn.

Og så startede pludseligt den skønneste fuglesang, som viste sig at være fra den fugl, som på dansk hedder en pirol. (Genkendt via Picture Bird appen, som har en slags Shazam funktion for fuglesang. Prøv det!). Det er en meget smuk gul og sort fugl, men som kan være svær, at få øje på i tæt bevoksning. Godsejeren fik lavet en lydoptagelse af fuglesangen, som blev akkompagneret af en sortspætte i baggrunden. Hør den her (husk at skrue op):

Således opløftet og tilfreds med morgenens observationer, kunne godsejeren vende tilbage til klosteret, hvor det viste sig, at baronessen var blevet optaget i nonneordenen, og dermed ikke var til sinds at rejse videre. Hov, det var vist ikke helt sandt, det sidste, der!

PS: Der er også mufflon i skoven ved Chambord. De var bare ikke der hvor godsejeren var...