Et tilfældigt sammentræf og en kort samtale medførte, at Deres udsendte ”baronesse” og den falske godsejer pludselig en solrig eftermiddag stod ved Gisselfeld Klosters godskontor og ventede på overdirektøren.
Anledningen til besøget var, at Deres udsendte via SMS med vanlig kækhed forespurgte om en rundvisning på godset, da overdirektøren var til frokost med en af vores kunder, som anpriste vores fortræffeligheder under frokosten.
Overdirektøren imødekom anmodningen til vores store glæde, og her stod vi så.
Overdirektøren er Helene Danneskiold-Samsøe, hvis familie i mange generationer siden 1699 har varetaget klosterets interesser. Familiens første overhoved var Christian Gyldenløve, som var søn af Kong Christian den 5. og Sophie Amalie Moth. Sophie Amalie var efter sigende officiel og godkendt elskerinde, og derfor skulle deres søn jo have en passende ejendom. Familien efter Christian Gyldenløve blev kaldt Danneskiold-Samsøe, og her er altså slægtens oprindelse i 1699.
Slottet er dog endnu ældre, og blev bygget af Rigshovmester (statsminister) Peder Oxe i perioden fra 1547-1575.
Få år efter Christian Gyldenløve overtog slottet døde han. Inden sin død nåede han at omdanne godset til et adeligt jomfrukloster via en fundats. Slottet blev dog aldrig beboet af hverken nonner eller munke. I stedet skulle 16 jomfruer af adelig herkomst understøttes økonomisk, ligesom mindrebemidlede i omegnen skulle tilgodeses med økonomisk støtte. Denne ordning er fortsat gennem alle årene. Gisselfeld er fortsat fondsejet, og den overordnede ledelse forestås af overdirektøren og en administrerende direktør i fællesskab. 
Nå, tilbage til godskontoret: Overdirektøren bød os hjertelig velkommen, og foreslog at vi straks skulle gå i gang med en eksklusiv rundvisning på slottet. Vi ville komme til se områder, som normalt ikke er tilgængelige for offentligheden. Således opmuntret, fulgte vi glade med igennem gitterporten ind på slottets område, hvor den imponerende renæssanceborg lå omgivet af voldgrav, og flankeret af et stort og imponerende orangeri, som kaldes Paradehuset. Mere om det senere. Selve slottet er opbygget som en borg, forberedt til at modstå angreb. Dette skyldes, at det blev bygget efter Grevens Fejde i 1534-1536, som var en religiøs konflikt mellem katolikker og protestanter, samt en konflikt om kongemagten mellem Christian II og Christian III. Det førte til borgerkrig mellem bønder og adel, hvor herregårde blev plyndret og nedbrændt af bondehære. Man kan nok forstå, at Peder Oxe efterfølgende tog sine forholdsregler ved bygningen af det nuværende Gisselfeld. Og han overlevede da også, at komme i unåde hos Dronning Dorothea, hvor han først gemte sig i et hemmeligt rum, og siden flygtede udenlands. PS: Vi fik ikke lov at se de hemmelige døre og rum ”fordi så er de jo ikke hemmelige længere”, som overdirektøren sagde med et fiffigt smil.
Vel ankommet i det smukke slot, så vi først det store maleri af stamfaderen Christian Gyldenløve siddende højt til hest. Dernæst videre til riddersalen, som er ganske imponerende, blandt andet med et ny-renoveret blomstret lædertapet, som var lavet af skind fra geder og vildsvin. Salen er blevet nænsomt opdateret de seneste år af overdirektøren, og bliver brugt ved mange forskellige offentlige lejligheder i løbet af året. Dernæst kom vi ind i en sektion af slottet, som indeholdt en stor overraskelse: Nordeuropas største private samling af porcelæn, sirligt og systematisk ophængt på væggene, inddelt i typer og stil. Det var utrolig flot, og det var sjovt at høre, hvordan overdirektøren som barn havde fået lov at lege med et miniature the-stel, bestående af bittesmå kopper, med små fugle siddende på kanten af hanken. I nutiden er det ikke længere helt så afslappet, og der må faktisk ikke komme børn under 12 år ind i dette område. Vi gik igennem med lidt sved på panden, af frygt for at vælte noget.
Vi fik også lov at se slottets stemningsfulde festsal, som er en stor sal med plads til dans, og en mindre sal, hvor gæsterne kan sidde og konversere. I den store sal hænger malerier af alle de 12 overdirektører, som har varetaget hvervet gennem årene. Der bliver holdt nytårsfest hvert år i disse lokaler og vi kunne levende forestille os, hvorledes dronningens nytårstale og midnatsklokkerne blev midtpunkt i festlighederne, og de store lysekroner glimter om kap med fyrværkeriet.
Efter et kig ind i ”Dronningens Gemak” og adskillige andre velbevarede rum (slottet har over 100…), blev det tid til at komme ud igen, og hen til Paradehuset, det flotte orangeri.
Her blev vi budt velkommen af Stig Lauritzen, som sammen med sin partner Gregory Kobett igennem 20 år har renoveret orangeriet med støtte fra offentlige midler, og genopbygget bygningen og plantesamlingen til fordums storhed. Og hvilken mageløs oplevelse det var at træde ind i bygningen, hvor vi blev mødt af palmer, træer, buske og blomster, samlet fra alle verdensdele. Det var virkelig skønt at bevæge sig rundt, og beskue blomstrende planter, små damme med karper og et imponerende stort fuglebur fra Nordafrika, som dog desværre ikke måtte have nogen fugle. Der var en lillebitte butik, med lækre skummende sæber, flotte haveredskaber af kobber og mange andre dejlige ting. 
De serverede en lækker jordbærkage til overdirektøren og os, flot pyntet med spiselige blomster og guldstøv. Vi blev således bænket omkring et bord med kaffe og the, og hørte historier fra slottet. Vi hørte blandt andet, hvorledes den nuværende overdirektør Helene Danneskiold-Samsøe, overtog posten i 2010 som den første kvinde, udnævnt i henhold til arverækkefølgen af fondens bestyrelse. Vi bøjer os i støvet, for den kæmpe opgave det er, at drive et gods med næsten 4000 hektarer, 126 lejeboliger, skovdrift, landbrug, jagtvæsen, gryende turisme og en stram fundats. Helene Danneskiold-Samsøe har en administrerende direktør og 25 ansatte til at løse opgaverne. Det er et stort ansvar, og vi har kæmpe respekt for, hvorledes hun som ny generation sætter sit mærkbare præg på stedet. Udover de klassiske driftsområder, er der også et gryende erhvervsliv på godset. Der er erhvervslejemål på den tilliggende Hesede Hovedgård, flere B&B lokationer, restaurant Villa Gallina ude i skoven, og det nye Skovtårnet, som er bygget i træ og som strækker sig 94 meter op i luften. Det er Sydsjællands højeste udkigspunkt, og er allerede omtalt i magasiner over hele kloden.
Gisselfeld Kloster fremstår i dag som en veldrevet fondsejet virksomhed, dybt forankret i bevidstheden om fortidens ophav og den forpligtelse der ligger i, at skulle beskytte og videreføre godset på trods af alverdens udfordringer i en moderne samtid.
Efter en hyggelig stund med kaffe og kage, var dagen var kommet til vejs ende, og vi takkede for alt, og kørte hjem, i ganske eksalteret stemning, fyldt med gode oplevelser.
Vi er dybt taknemmelige for, at vi fik lov at få et nærværende og varmt indblik, som vi aldrig vil glemme. Vi kan garantere en ting: Det er ikke sidste gang vi kommer til Gisselfeld Kloster. – Vi MÅ have mere af den kage
Hvis du også vil besøge området, så kan du orientere dig yderligere på www.gisselfeld-kloster.dk, www.paradehuset.dk samt www.destinationgisselfeld.dk.
Kan du lide denne historie? Hjælp os, og motiver os til flere historier, ved at dele den på din Facebook og med dine venner.