Lad mig sige det med det samme: Jeg har lige været i Norge, og jeg havde laks på krogen i 1 minut. Og det ene minut var hele turen værd!

Da jeg var dreng, fiskede jeg rigtig meget i lokale søer og moser, og investerede sågar i en Puch Maxi knallert, så jeg kunne udvide min aktionsradius. Fiske, fiske, fiske, fiske, fiske.... Det var en stor hobby, som fulgte mig op igennem årene.

Jeg er typen, som sætter mig grundigt ind i sagerne, så jeg læste alle bøger om emnet. Og fiskebladene blev læst igen og igen. En af de skribenter som virkelig fik fat i mig, var Berlingske Tidense's Børge Munk Jensen, også kaldet "Munken" dengang. Han skrev ganske levende, blandt om sine ture til den navnkundige lakseelv Namsen i Norge. Mange historier blev det til, hvor min fantasi arbejdede på højtryk, og jeg drømte om at fange en kæmpe laks med fluestang.

(Fluen kastes ud på Løkas Vald i Gaula-elven)

Drømmen har fulgt mig gennem årene, og jeg har fisket en del i lakseførende floder og elve. Men uden den store succes. Faktisk blev kun til én laks i River Tay i Skotland, for 15 år siden. Ellers intet. Indtil sidste år, hvor gik der huld på bylden, med over 60 laks fanget i Alaska.

Men "rigtigt" laksefiskeri, efter atlantisk laks i en norsk elv - er det ikke blevet til, før nu.

Jeg fik nemlig chancen for, at tage til Trondhjem i midt-Norge og det er lige midt i lakseland. Fordi der løber elvene Orkla, Gaula og Nideelven ud i havet, næsten ved siden af hinanden.

Og i juni måned og resten af sommeren begynder det at vælte op med laks i elvene. Så min timing var god, og jeg havde fiskegrejet med: En kæmpe 2-hånds laksefluestang, vaders, oilskinsjakke og oilskinskasket. Og en samling bedagede fluer, dog med sylespidse kroge.

Jeg fik løst fiskekort til Løkås Vald, på den nederste strækning af elven Gaula, nedstrøms Gaulfossen. Og mit fiskeri skulle starte kl. 24 (Højt mod nord bliver det aldrig helt mørkt om sommeren).

Jeg havde mødt den fiskeriansvarlige tidligere på aftenen, og han kom over til min bil, hvor jeg sad og arbejdede med min computer, medens jeg ventede på midnat. Han sagde, at jeg gerne måtte begynde at fiske med det samme, og jeg brugte et kvarter på, at blive færdig med computeren. I dette korte tidsrum kom der en fisker ned til elven, og da jeg steg ud af bilen, kom han op fra bredden, bærende på en fin laks! Efter 10 kast havde han fået hug, og landede laksen på egen hånd.

(Den lykkelige fisker, som hev en laks op, lige før jeg begyndte at fiske.)

Jeg blev jo fuldstændig fyr og flamme, lykønskede manden og tog billeder, og skyndte mig at iføre mig mit grej. Ned til elven, ud i vandet og i gang med at fiske. Jeg så laks i bevægelse i overfladen flere gange, så jeg vidste, at der var gang i sagerne.

Og efter cirka 20 minutter, var der pludselig bid. Jeg må indrømme, at jeg blev fuldstændig ekstatisk og brølede "yiiihaaaaa" ud over floden, selvom jeg var helt alene. Laksen huggede i en strømrende, og ruskede vildt. Det var en ganske ubeskrivelig følelse: At min drøm gik i opfyldelse efter alle disse år. Min 14 fods stang bøjede sig ærbødigt for presset fra fisken, medens lykkefølelser brusede gennem min krop.

Da jeg stod ude i ret kraftig strøm, bevægede jeg mig længere ind mod bredden. Og her dummede jeg mig, idet min uopmærksomhed gjorde, at jeg ikke så, at laksen lagde an til spring. Når en laks springer over vandoverfladen, skal man sænke sin stang, for at modvirke presset på linen og dermed fluekrogen. Jeg så over skulderen, at laksen sprang i en retning og fluen fløj i en anden retning. Kampen var ovre, og laksen havde taget stikket hjem. 

Det hele varede et minut, og det skulle vise sig, at blive den eneste gang på turen, at jeg havde bid. Men lykkefølelsen og billedet af den springende laks vil nok sidde i mig for evigt.