Det har i flere år været en aftale, at når ungerne er fløjet fra reden, så skal baronessen og godsejeren vandre på den (ualmindelig ekstraordinært) lange pilgrimsrute Caminoen i Spanien. En tur som nok vil tage flere uger, end en normal sommerferie. Poderne er ikke helt flyttet 100% endnu, og da vi hørte, at man på Møn kan gå Camønoen, ja, så var sagen klar: Vi måtte straks prøve det.

"Camønen er en 175 km lang rute, som bevæger sig rundt på øen Møn, ad små snørklede stier, markveje, strandbredder med videre, og som er markeret med små fine skilte på de steder, hvor man kunne komme i tvivl om retningen. Man kan købe et fint vandtæt kort i Stege’s turistkontor, og så kan man ellers springe på ruten, hvor man har lyst."

Vi valgte at prøve den i 2 dage, og parkerede i Klintholm Havn, spændte vandrestøvlerne på, knappede Lowe Alpine Aeom dagtursrygsækken på og begyndte turen. Vi havde ikke gået mere end et par hundrede meter, før en speciel og meget hyggelig stemning bredte sig imellem os. Følelsen af, at være på tur på en ny og langsom måde var dejlig, og da der ved første sving var et skilt til et plejehjem, ja, så var jargonen lagt: ”Det er da godt, at der ligger et plejehjem, for det får vi da brug for, når vi kommer tilbage hertil”, grinede godsejeren. Og så fortsatte baronessen i samme dur, og udbredte sig om, at så skulle der bygges et skydetårn på taget, så godsejeren kunne sidde og holde udkig med riflen, og få institutionsmaden bragt op med snoretræk.

Stemningen var lagt, og vi vandrede af sted med godt humør, og nød den flotte udsigt over markerne og havet som glimtede i solskinnet. Møn er meget smuk, og afvekslende med bakker, bølgende marker, småskove og et rigt dyreliv. Vi hørte nattergale flere gange undervejs (vi troede kun, at de sang om natten, men nu ved vi bedre). Deres sang er jo ualmindelig smuk, det er desværre bare sjældent at vi hører dem. På et tidspunkt fløj en rovfugl forbi på cirka 10 meters afstand, medens den helt uforstyrret af os, kiggede efter gnavere på marken. Aldrig har vi været så tæt på en rovfugl, som er på arbejde. Vi hilste på nogle flotte heste, som var meget interesseret i, at få noget frisk græs.

Efter noget tid kom vi til Møns Klint, og ruten bragte os ned på stranden, hvilket som sådan er nemt nok. Det svære er, når man skal op igen, og det skulle vi efter et par kilometer i vandkanten med de flotte rullesten.

Op igen måtte vi, og svært pustende kom vi op til kanten, hvor vi mødte en afspærring, fordi der var ynglende vandrefalke. Vi kom sikkert rundt om afspærringen og fandt et fantastisk udsigtspunkt, hvor vi kunne sidde og spise aftensmad, som bestod af Trek'n Eat frysetørret mad, som lynhurtigt blev tilberedt med kogt vand fra vores Jetboil lynkoger. Alt mad smager himmelsk, når man er i naturen.

Godt tilfredse fortsatte vi, langs med kysten i den flotteste bøgeskov, med lejlighedsvise kig udover flotte græsklædte dalpartier. Vi kom til Liselund Slot, som er ejet af staten og har en ualmindelig flot park. Den er absolut et besøg værd for haveinteresserede.

Det var ved at blive skumring, og tid at finde et sted at sove. Vi var af sted i maj, og troede, at det ville være nemt, at finde et bed & breakfast. Men nej, vi ringede til samtlige på ruten foran os, og de var alle optaget. Vi var lige ved at gå i survival-mode, da der endelig var bid. En gård lidt uden for ruten havde plads, og vi gik glade derhen. Det blev altså en meget romantisk ankomst, idet vi så en ugle på jagt tæt på os, medens solen gik ned lige foran os. Og gårdens hund kom os løbende i møde ude på vejen. Det var altså bare mega-hyggeligt. Vi fik anvist vores lille lejlighed, og tiltusket os en flaske rødvin. Vi var ærlig talt drøntrætte, og faldt hurtigt i søvn til nattergalens sang ude i haven.

Næste morgen var det af sted igen på lette fjed, og formiddagen bragte os igen ned langs stranden og tilbage ind i land ad små veje, gennem små byer med dejlige is-stop og det obligatoriske møde med en, som godsejeren kender.

"Det er nærmest 100% sikkert, at godsejeren støder på en bekendt, uanset hvor turen går hen i verden. For år tilbage gik turen til Filippinerne og efter en lang, lang rejse med fly, bil og båd, ankommer vi til en ø i en gummibåd, og inde på stranden stod Finn fra Tune. Syret oplevelse."

Nå, men efter at have hilst og snakket, så fortsætter vi vandringen, som nu går tværs over øen, for at komme tilbage til bilen. Vi kan godt mærke at vi har gået i 2 dage, og begynder at fantasere om en stor fiskefilet med det hele, som man kan få oppe ved Nyord.

Hen på eftermiddagen når vi tilbage til Klintholm Havn, hvor vi møder en meget entusiastisk burgerbar ejer, som lige har slået dørene op, og havde store ambitioner med burgerproduktionen. Han kunne dog ikke starte den op endnu, da han havde pådraget sig en mindre skade, som lige skulle på plads. Men 2 store is fik vi da, og en lang historie med på vejen.

Turen sluttede med, at vi kørte til Nyord, som er en lille ø, forbundet med Møn med en bro, og hvor man kører igennem et stort fuglereservat. Fiskefileten var god, og vi syntes den var velfortjent. Der er igen tvivl om, at vi skal vandre på Møn igen. Vi må bare huske at bestille overnatning i forvejen denne gang.

Disclaimer: Vi ejer ingen aktier i firmaer på Møn, og ingen har betalt os for at komme. Vi syntes simpelthen bare, at det var en god ide :-)