Godsejeren er ved at planlægge sin tur til Alaska næste år, som bliver et "trip-of-a-lifetime". Og vi lover at komme med en fyldig rapport til den tid.
Som I måske har set tidligere, så har godsejeren en forkærlighed for bjørne. Se blogindlægget om mødet med isbjørnen på Svalbard her.
Og derfor bliver turen til Alaska også i bjørnens, ulvens og laksens tegn. Her i den kommende tid, vil godsejeren i de mørke vinteraftener sidde, og planlægge turens detaljer, så der bliver størst mulig chance for nærkontakt med disse prægtige skabninger.
Og der er ingen tvivl om, at oplevelser som den, I vil se nedenfor, er lige i den rette ånd. Vi håber at kunne dele unikke oplevelser med jer til den tid.