En af Godsejerens gode bekendte, Jacob Kamman, er jæger og har haft en fantastisk oplevelse med klassisk engelsk stil på Blenheim Palace i England. Her er Jacob's beretning:

Sneppejagt er en jagtform som står mit hjerte meget nært! Jeg er helt vild med uforudsigeligheden ved de vilde fugle og at jage dem med et par enkelte veldresserede hunde er for mig toppen af al haglbøssejagt! Jeg var så heldig, for et par år siden at skyde en vaskeægte “Left & Right”, altså en doublet og dette gav mig mulighed for at blive optaget i den engelske sneppeklub “The Shooting Times Woodcock Club”. Denne klub har ca. 2.000 medlemmer som alle har opnået det sjældne at skyde en sneppedoublet. Hvert år afholder klubben en storslået middag på et sted i England. Det foregår typisk på et historisk slot, herregård eller lign. og billetterne bliver normalt revet væk af de ivrige sneppejægere!

Sidste år besluttede jeg mig for at jeg skulle opleve sådan et arrangement og jeg inviterede min far med. Jeg har skudt langt størstedelen af alle mine snepper sammen med min far og det var helt naturligt at han skulle med.

Middagen skulle afholdes på Blenheim Palace, som er Winston Churchills fødested. I dag ejes familien af den 12. Duke of Marlborough og han bor på det kæmpe store palads sammen med sin lille familie.

Min far og jeg fandt en hyggelig lille B&B i nærheden hvor vi boede og vi brugte den forlængede weekend på at køre rundt i Oxford og opleve den legendariske by.

Lørdag aften oprandt og imens vi iklædte os vores smoking og fineste nypudsede sko, begyndte sommerfuglene at kunne mærkes i min mave! Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente, hvem kommer? Vil de overhovedet tale med en tosset dansker? Er de alle Earls og Dukes? Hvad skal der ske? Hvad får vi at spise? Osv. osv…

Da vi ankom til det store palads, blæste og småregnede det, men da vi blev anvist porten ind til orangeriet, steg stemningen da der var fakler rundt omkring og masser af festklædte mænd og kvinder. Jeg vil skyde på at der vel var ialt 200 deltagere, alle klædt i deres fineste smokinger og kvinderne var staset ud med flotte kjoler og de fineste smykker. Det var helt tydeligt at dette arrangement tog de øvrige medlemmer af klubben MEGET seriøst! Stemningen var dog allerede god og snakken gik igennem hele lokalet, godt hjulpet af masser af champagne… Mange hilste på hinanden med gensynsglæde og det blev hurtigt klart for mig at mange medlemmer deltog i disse middage jævnligt og så frem til at mødes under disse flotte rammer én gang om året. Min far og jeg faldt hurtigt i snak med to amerikanske medlemmer som var fløjet hele vejen blot for denne middag! Den ene var faktisk biolog og han havde nogle interessante forskningsdokumenter med som var del af et projekt han stod i spidsen for. Han havde opdaget, ved at jage snepper over nærmest hele kloden, at der var stor forskel på snepperne alt efter hvor de kom fra. Han viste billeder af helt forskellige fugle som var skudt i henholdsvis det østlige og vestlige USA! Han var også en ivrig hundemand så selvom vi lige skulle diskutere om den bedste sneppehund var en setter eller en hønsehund, så endte det med et nyt venskab og der står en åben invitation til sneppejagt i de store amerikanske skove for min far og jeg. Det skal jeg også nå at prøve en dag, selvom det er med settere..:)

Jeg havde min lille medlems-pin i lommen, da jeg ikke var helt sikker på om det var god stil at bære denne… Jeg så at ingen andre havde den på, men blev alligevel forundret over at mange af de samtaler jeg havde i løbet af aftenen, ret hurtigt kom ind på om det var mig som var medlem eller om jeg “bare” var gæst… Min gæst, min far, oplevede ikke decideret snobberi omkring medlemsskabs-statussen, men det var tydeligt at det var noget som lige skulle defineres…:)

Efter ca. en times minglen og champagne-drikning blev vi kaldt ind i selve spisesalen og her blev vi placeret ved runde borde med 8 personer ved hvert.

Bordene var smukt dækket op og endnu engang gik snakken lystigt, for nu var der jo nogle nye som man skulle spørge til og høre netop deres sneppe-historie! I løbet af aftenen fik jeg dementeret at klubben kun var fuld af Dukes og Earls. Jeg mødte jægere fra alle dele af samfundet og fra næsten alle dele af verden! Dèt er jo det skønne ved snepper, man kan ikke købe sig til større succes eller bedre held!

Middagen var skøn omend en lille smule engelsk, men da desserten kom ind, steg stemningen endnu engang! Sammen med desserten blev der nemlig også serveret to flasker whisky til hvert bord! Ved vores bord var der “desværre” 3 kvinder som ikke kunne lide whisky, så vi stakkels 5 mand måtte jo så tage deres portion…

Da alle, eller det vil jo så sige næsten alle, havde fået whisky i glasset blev der afholdt en stor aktion. Der var alle mulige spændende jagtoplevelser, kunstgenstande, rejser og lækkert udstyr til auktion og priserne fløj lynhurtigt i vejret! Jeg havde udset mig en flot tegning af en sneppe, men da prisen hurtigt røg op i flere tusinde pund, måtte jeg pænt sidde stille med min markør!

Auktionarius styrede den til tider lidt vilde stemning flot, men da der ikke var flere ting tilbage, mistede han grebet om publikum, da en stor rødmosset skotte råbte at han da gerne ville byde på den yndige auktions-assistents røde silkekjole… Buddene fløj om ørerne på os og der blev råbt og grinet. Som jeg husker det, blev kjolen faktisk den genstand som blev solgt til den højeste pris!

Skuffelsen var naturligvis stor hos den store skotte, da assistenten IKKE straks afklædte sig kjolen og udleverede den til vinderen, ham selv!

Efter dette, var der en lodtrækning blandt lodder, som var blevet solgt under middagen. Igen var der fantastiske præmier og jeg vandt faktisk en lækker Tweedjakke som heldigvis passede min far helt perfekt. Den blev straks taget i brug og skydebevægelserne blev indøvet i flot stil.

Alle pengene som klubben fik ind ved disse lodtrækninger og auktionen gik helt ubeskåret til naturforskning og især til forskningen om snepper. Det er besynderligt så lidt vi stadig ved om disse fugle, så al forskning bliver naturligvis bakket op af klubben. Læs mere her om sneppetræk.

Det var sent da vi kom tilbage til vores lille B&B! Far og jeg sludrede lidt over endnu en whisky inden vi mætte, trætte, lidt fulde og lykkelige over en fantastisk aften faldt i søvn til lyden af regn på ruden… Mange nye  venskaber og bekendtskaber blev skabt denne aften og jeg glæder mig til at jeg igen skal deltage i den årlige middag.

Her i Danmark er den danske sneppeklub jo desværre gået lidt i glemmebogen! Det har en anden ivrig sneppejæger, Jens Erik Bruun og jeg nu besluttet os for at gøre noget ved! Vi vil forsøge at genstarte klubben, men vi bliver nødt til at starte helt forfra… Alle arkiver om tidligere medlemmer er desværre gået tabt, så alle som vil hjælpe til med dette projekt skal være velkomne!

Vi forventer at kunne løfte sløret senere på året og så håber vi på at denne fornemme klub til ære for skovens, i mine øjne, fornemmeste fugl vil blive en stor succes! Måske en dag, vi kan samle et helt hold af danske sneppejægere, som kan deltage i den årlige middag i England?

Knæk & Bræk!

***************************************

Tak for denne skønne historie, Jacob! Godsejeren og Baronessen hyggede sig gevaldigt under læsningen.