Patrick blazer, koksgrå herringbone, Harris Tweed
Se mere fra Bucktrout Tailoring
Denne sportsjakke i moderne fit har to læderknapper, ventilerede manchetter og matchende albue forstærkninger. Den kraftige Harris Tweed kvalitet gør jakken velegnet til de kolde måneder, og når man gerne vil brugde den som en yderjakke udendørs. Den er lige flot over en almindelig T-shirt med jeans i afslappet stil, eller med en matchende eller kontrasterende skjorte, hvis du skal være en anelse mere formel. Der er selvfølgelig en brystlomme med plads til den lækre silkeklud. Ønsker du at gå all-in på den nye tweed trend, så kan du supplere med en matchende Iain vest. Uanset hvad, så vil du se hamrende godt ud!
Harris Tweed modellerne er den mere kraftige, slidstærke arbejdshest med læderknapper. Mangen en gang har vi haft en kunde på besøg, som glad har kunnet vise os flotte vintage blazerjakker i Harris Tweed, nogen af dem som arvestykker fra far eller bedstefar. De jakker som er lavet af Yorkshire tweed er lidt tyndere i vævningen end Harris tweed.
Fælles for alle vores tweed produkter er, at de ikke krøller, og hvis du alligevel skulle lykkes med at få lavet en fold, så retter den sig hurtigt ud igen, ved hjælp af din kropsvarme. Tweed er altså bare både lækkert og funktionelt!
Detaljer
Harris Tweed jakke
Håndvævet af 100% uld på de Ydre Hebrider
Vinrød paisley foring
2 udvendige forlommer
2-knaps lukning
Albueforstærkning med lap
Moderne snit
Størrelsesskema
Forvirret over størrelserne?
Engelsk størrelse kontra europæisk? En lille ledetråd kan være at kigge i din garderobe, og finde ud af andre blazeres størrelsesnummer.
Man trækker som udgangspunkt 10 fra et europæisk størrelsesnummer, for at få det tilsvarende engelske nummer.
Så en blazer med EU nummer 54 vil vær engelsk 44, en EU str. 56 vil være engelsk 46, osv...
Derudover kan vi tilføje, at jakkerne er lavet efter bedste skrædderstandarder, så de kan lægges op og ned i ærmer, vidde mm. Vi anbefaler det landsdækkende Strauss Skrædderi for tilretninger. (www.strauss.dk)
Vi håber det kan hjælpe dig.
Today only
Shop our newest sale
Your feature subtitle